sábado, 26 de agosto de 2017

"The irreversibility of time" (...) 397






It is through life that it is possible to exist as a person, above all because of the supreme importance it has for humanity.

Human existence is therefore the result of a fact, which is to exist and from which, a whole corollary of its subsequent effects.

Namely, be born a man or a woman, be a good creature or not.

Thus mankind is formed, men and women, with a certain civilization, and the cultural and behavioral aspect of the people is acquired later.

Like a "stage" a beginning as a period of initiation, it will shape people's social, family, or economic life in order to raise the cultural and civilizational level.

This absolutely indispensable importance, as a "diamond", to be stoned.

Because it is precisely in the first years of life that the teachings, values, knowledge and aptitude that are useful for the future life must be attributed.

Thus, the previously educated people begin with the relationship with each other in the base of the conviviality, by the friendly interaction and of friendship.

In what already denotes the ethical aspects, which relate to reflection, and to judge between good and evil.

Because this strange virtuality of facing inwardly, which is at the heart of these people, yet resides in the subconscious, yet they learn to deal with this delicate and sensitive aspect.

It is in fact in the course of people's lives that they become available to good acts and actions, by the underlying understanding, if they begin to build something ... because these good actions speak for themselves.

By the positive compensation of determined commitment and dedication, by the return and recognition of these acts.

The ethical behavior that some people have is ruled by values ​​and who owns them has acquired the best of goods that lasts for life outside.


Thus, following our speech in the expectation of being able to leave some more perceptions on the subject the "irreversibility of time". António Cardoso

"A irreversibilidade do tempo" (...) 397





É através da vida que é possível existir como pessoa, sobretudo pela suprema importância que tem para a humanidade.

A existência humana, é por consequência o resultado de um facto, que é existir e a partir do qual, todo um corolário dos seus efeitos subsequentes.

Designadamente, nascer homem ou mulher, ser boa criatura ou não.

Assim é formada a humanidade, homens e mulheres, com determinada civilização, sendo que o aspecto cultural e comportamental das pessoas é adquirido a posterior.

À semelhança de um "estágio" um começo como período de iniciação, que vai moldar as pessoas a vida social, familiar, ou económica, a fim de elevar o nível cultural e civilizacional.

Esta importância absolutamente indispensável, como um "diamante", por lapidar se tratasse.

Porquanto é justamente nos primeiros anos de vida, que devem ser atribuídos os ensinamentos, os valores, os conhecimentos e aptidão, que serão úteis para vida futura.

Assim, as pessoas previamente educadas começam com o relacionamento umas com outras na base do convívio, pela interacção cordial e de amizade.

Em que se denota já os aspectos éticos, que se prendem com a reflexão, e o ajuizar entre o bem e o mal.

Porquanto, reside no subconsciente (...) esta estranha virtualidade de enfrentar interiormente, o que se passa no âmago dessas pessoas, contudo aprendem a lidar com este aspecto tão delicado e sensível.

É de facto no decorrer da vida das pessoas, que estas se tornam disponíveis aos bons actos e acções, pela compreensão subjacente, se começa a construir algo (...) porque estas boas acções que falam por si.

Pela compensação positiva de determinado empenho e dedicação, pelo retorno e reconhecimento desses actos. 

O comportamento ético que algumas pessoas têm, é pautado por valores e quem os possui adquiriu o melhor dos bens que dura pela vida fora.


Assim, seguindo o nosso discurso na expectativa de puder deixar mais algumas percepções sobre o tema a "irreversibilidade do tempo". António Cardoso

"The irreversibility of time" (...) 397




It is through life that it is possible to exist as a person, above all because of the supreme importance it has for humanity.

Human existence is therefore the result of a fact, which is to exist and from which, a whole corollary of its subsequent effects.

Namely, be born a man or a woman, be a good creature or not.

Thus mankind is formed, men and women, with a certain civilization, and the cultural and behavioral aspect of the people is acquired later.

Like a "stage" a beginning as a period of initiation, it will shape people's social, family, or economic life in order to raise the cultural and civilizational level.

This absolutely indispensable importance, as a "diamond", to be stoned.

Because it is precisely in the first years of life that the teachings, values, knowledge and aptitude that are useful for the future life must be attributed.

Thus, the previously educated people begin with the relationship with each other in the base of the conviviality, by the friendly interaction and of friendship.

In what already denotes the ethical aspects, which relate to reflection, and to judge between good and evil.

Because this strange virtuality of facing inwardly, which is at the heart of these people, yet resides in the subconscious, yet they learn to deal with this delicate and sensitive aspect.

It is in fact in the course of people's lives that they become available to good acts and actions, by the underlying understanding, if they begin to build something ... because these good actions speak for themselves.

By the positive compensation of determined commitment and dedication, by the return and recognition of these acts.

The ethical behavior that some people have is ruled by values ​​and who owns them has acquired the best of goods that lasts for life outside.


Thus, following our speech in the expectation of being able to leave some more perceptions on 

D'Irreversibilitéit vun der Zäit" (...) 397




Et ass duerch d'Liewen dat et méiglech ass wéi eng Persoun, virun allem wéinst der héchster Wichtegkeet fir d'Mënschheet.

Mënschlech Existenz ass dofir d'Resultat vun enger Tatsaach, wat existéiert an aus deem e ganz komplette Kräiz vu senge spéideren Effekter ass.

Näischt, gebuer e Mann oder eng Fra, eng gutt Kreatur oder net.

Sou gëtt d'Mënsche geformt, Männer a Fraen, mat enger gewëssen Zivilisatioun an de kulturelle a Verhalensaspekt vum Vollek gëtt spéider erakommen.

Wéi eng "Etappe" als Ufank vun der Initiatioun, mécht d'Sozialversécherung, d'Famill oder d'wirtschaftlecht Liewen, fir d'kulturell a civilizational Niveau ze erhéijen.

Dës absolut onbedengt Wichtegkeet als "Diamant", dee gebaut gëtt.

Well et genee an der éischter Zäit vum Liewen ass, datt d'Léierpersonal, Wäerter, Wëssen a Aptitude, déi noutwenneg fir d'Zukunft maachen, mussen zougedeelt ginn.

Dofir begéinen d'fréier gebuerene Leit mat der Bezéiung mateneen an der Basis vun der Sociabilitéit, vun der frëndlecher Interaktioun an vun der Frëndschaft.

An wat heescht d'ethesch Aspekter, déi mat der Reflexioun betreffen, a fir tëscht gudde Bëscher ze riichten.

Well dës komesch Virtuellitéit vun der Inwarditéit, déi am Häerz vun dëse Leit ass, ass awer nach am Ënnersinn, awer si léiere mat deem delikatem a sensiblen Aspekt ëmzegoen.

Et ass am Fong vum Liewen vun de Leit, datt se zu Gutt an Akte sinn, duerch de fundamentalen Verständnis, wann se begéinen eppes ze bauen ... well dës gutt Aktiounen fir sech selwer soen.

Duerch déi positiv Entschiedegung vu festgesetzten Engagement a Engagement, duerch d'Rente an Unerkennung vun dësen Handlungen.

D'ethesch Verhalen datt e puer Leit si vu Wäerter regéiert an déi se besëtzen, hunn d'Beste vu Wueren, déi äert Liewen dobaussen, erwënscht hunn.


Esou wéi eis Ried an der Erwaardung datt et e puer Opfaassungen iwwer deen Thema "Irreversibilitéit vun der Zäit" ze verloosse kënnen. António Cardoso

"Die Unumkehrbarkeit der Zeit" (...) 397




Es ist durch das Leben, dass es möglich ist, als Person zu existieren, vor allem wegen der höchsten Bedeutung, die es für die Menschheit hat.

Die menschliche Existenz ist also das Ergebnis einer Tatsache, die existieren soll und aus der eine ganze Folge ihrer späteren Wirkungen besteht.

Nämlich, sei ein Mann oder eine Frau geboren, sei eine gute Kreatur oder nicht.

So entsteht die Menschheit, Männer und Frauen, mit einer gewissen Zivilisation, und der kulturelle und verhaltensbezogene Aspekt des Volkes wird später erworben.

Wie eine "Bühne" ein Anfang als eine Zeit der Einweihung, wird es das soziale, familiäre oder wirtschaftliche Leben der Menschen gestalten, um die kulturelle und zivilisatorische Ebene zu erhöhen.

Diese absolut unentbehrliche Bedeutung, als "Diamant", gesteinigt zu werden.

Denn gerade in den ersten Lebensjahren müssen die Lehren, Werte, Kenntnisse und Fähigkeiten, die für das zukünftige Leben nützlich sind, zugeschrieben werden.

So beginnen die zuvor gebildeten Menschen mit der Beziehung zueinander in der Basis der Geselligkeit, durch die freundliche Interaktion und der Freundschaft.

In dem, was bereits die ethischen Aspekte bezeichnet, die sich auf Reflexion beziehen und zwischen Gut und Böse richten.

Weil diese seltsame Virtualität nach innen, die im Mittelpunkt dieser Menschen steht, noch im Unterbewusstsein wohnt, doch lernen sie, mit diesem zarten und sensiblen Aspekt umzugehen.

Es ist in der Tat im Laufe des Lebens der Menschen, dass sie für gute Handlungen und Handlungen, durch das zugrunde liegende Verständnis verfügbar werden, wenn sie anfangen, etwas zu bauen ... weil diese guten Handlungen für sich selbst sprechen.

Durch die positive Entschädigung der entschlossenen Verpflichtung und Hingabe, durch die Rückkehr und Anerkennung dieser Handlungen.

Das ethische Verhalten, das manche Menschen haben, wird von Werten beherrscht und wer sie besitzt, hat das Beste aus Gütern erworben, das für das Leben draußen dauert.


Nach unserer Rede in der Erwartung, in der Lage zu sein, einige Wahrnehmungen zu diesem Thema die "Irreversibilität der Zeit" zu hinterlassen. António Cardoso

"La irreversibilidad del tiempo" (...) 397




Es a través de la vida que es posible existir como persona, sobre todo por la suprema importancia que tiene para la humanidad.

La existencia humana, es el resultado de un hecho, que es existir ya partir del cual, todo un corolario de sus efectos subsiguientes.

En particular, nacer hombre o mujer, ser buena criatura o no.

Así se forma la humanidad, hombres y mujeres, con determinada civilización, siendo que el aspecto cultural y conductual de las personas es adquirido a posterior.

Al igual que una etapa "un comienzo como período de iniciación, que va a moldear a las personas a la vida social, familiar, o económica, a fin de elevar el nivel cultural y civilizacional.

Esta importancia absolutamente indispensable, como un "diamante", por lapidar se tratase.

Porque es justamente en los primeros años de vida, que deben atribuirse las enseñanzas, los valores, los conocimientos y la aptitud, que serán útiles para la vida futura.

Así, las personas previamente educadas empiezan con la relación unas con otras en la base de la convivencia, por la interacción cordial y de amistad.

En el que se denota ya los aspectos éticos, que se refieren a la reflexión, y el ajusticiamiento entre el bien y el mal.

Por lo que reside en el subconsciente (...) esta extraña virtualidad de enfrentarse interiormente, lo que pasa en el corazón de esas personas, sin embargo, aprenden a lidiar con este aspecto tan delicado y sensible.

En efecto, en el transcurso de la vida de las personas, que éstas se ponen a disposición de los buenos actos y acciones, por la comprensión subyacente, se empieza a construir algo (...) porque estas buenas acciones que hablan por sí.

Por la compensación positiva de un determinado empeño y dedicación, por el retorno y reconocimiento de esos actos.

El comportamiento ético que algunas personas tienen, es pautado por valores y quien los posee adquirió lo mejor de los bienes que dura por la vida fuera.


Así, siguiendo nuestro discurso en la expectativa de que pueda dejar algunas percepciones sobre el tema la "irreversibilidad del tiempo". Antonio Cardoso

"Uigennemførelsen af ​​tiden" (...) 397




Det er gennem livet, at det er muligt at eksistere som en person, først og fremmest på grund af den største betydning det har for menneskeheden.

Den menneskelige eksistens er derfor resultatet af en kendsgerning, som skal eksistere, og hvorfra en hel følge af dens efterfølgende virkninger.

F.eks. Fødes en mand eller en kvinde, vær en god skabning eller ej.

Således er menneskeheden dannet, mænd og kvinder, med en vis civilisation, og det kulturelle og adfærdsmæssige aspekt af folket erhverves senere.

Som en "scene" en begyndelse som en begyndelsesperiode vil den forme folks sociale, familiemæssige eller økonomiske liv for at øge det kulturelle og civilisationsmæssige niveau.

Denne absolut uundværlige betydning, som en "diamant", skal stenes.

Fordi det er netop i de første år af livet, at de lærdomme, værdier, viden og egnethed, som er nyttige til det fremtidige liv, må tilskrives.

De tidligere uddannede folk begynder således med forholdet til hinanden i bunden af ​​den hyggelige, det venlige samspil og venskabet.

I hvad angiver allerede de etiske aspekter, der vedrører refleksion, og at dømme mellem godt og ondt.

Fordi denne underlige virtualitet, der vender indad, som ligger i hjertet af disse mennesker, befinder sig endnu i det underbevidste, lærer de dog at håndtere dette delikate og følsomme aspekt.

Det er faktisk i løbet af folks liv at de bliver tilgængelige for gode handlinger og handlinger ved den underliggende forståelse, hvis de begynder at bygge noget ... fordi disse gode handlinger taler for sig selv.

Ved den positive kompensation af fast forpligtelse og dedikation ved tilbagelevering og anerkendelse af disse handlinger.

Den etiske adfærd, som nogle mennesker har, er styret af værdier, og som ejer dem, har erhvervet det bedste af varer, der varer for livet udenfor.


Efter vores tale i forventningen om at kunne forlade nogle flere opfattelser om emnet, er "uoprettelig tid". António Cardoso